Varenr . | Vørunavn | Eind | Mynd | Prísur v/MVG |
---|
Et blik ind i vikingetidens dagligdag.
Udgivelsesdag: 07-02-2005
Varenr .: PPS990205
Værdi: 22,50
Hvor mennesker opholder sig i længere eller kortere perioder, sætter de spor efter sig. Der kan være talen om rester efter de bygninger, de engang rejste på bopladserne. Det meste af affaldet fra husholdningen blev smidt uden for døren, hvor det blev liggende, hvis ikke husdyrene, katte, hunde og svin, spiste, hvad der måtte være spiseligt. Det er fra disse efterladenskaber, eftertiden kan få indblik i, hvordan det var at leve førhen. Til at opnå denne viden, må de materielle levn dog underkastes arkæologiske undersøgelser.
På gårdene rundt omkring på Færøerne levede
man i vikingetiden af det, jorden, indmarken såvel som udmarken, kunne give
samt, hvad der kunne trækkes op af havet og bjærges i land fra kyster samt fanges
i bjergene.
De husgeråd, man dengang anvendte i
husholdningen, var dels af hjemligt dels af udenlandsk oprindelse. De
importerede varer, var enten produceret udenlands eller lavet af udenlandsk
råmateriale – dvs. materiale, som ikke fandtes lokalt på øerne. Disse kunne
være husgeråd og redskaber fremstillet af klæbersten, f.eks. kar og gryder,
som af form har været mere eller mindre bolleformede, og som har været anvendt
i forbindelse med madlavningen. Størrelsen kunne variere meget, fra under
Foruden at man benyttede klæberstenskar i
husholdningen, har man også anvendt lertøj. Hvorvidt landnamsmændene anvendte
lertøj allerede ved deres ankomst til øerne, kan ikke fastslås på nuværende
grundlag. Meget tyder dog på, at i løbet af vikingetiden, dvs. sent i 10.-11.
århundrede, er lertøj blevet en del af husholdningen. Kulturhistorisk er dette
interessant, fordi i hjemlandet Norge, var man helt gået bort fra lertøjet for
i stedet at anvende klæberstenskar, en praksis, nordboerne bragte med sig, da
de drog vestover. Disse lervarer er alle uglaserede, formet i hånden, som regel
ved pølsning og uden drejeskive, og de er brændt ved svag varme.
Formvariationen synes at være stor - både bolle-, halvkugle- og spandformede
kar. Ligeledes er der stor variation i karstørrelsen - mundingsdiameteren kan
f.eks. være fra ca. 18 til
De seneste års spændende undersøgelser af
dyreknogler giver indsigt i det fortidige husdyrhold samt hvilke ressourcer man
i vikingetiden udnyttede. Det kan fastslås, at foruden får og kvæg, har man i
udstrakt grad også holdt svin; og set i relation til andre steder i
Nordatlanten, udgjorde søfugle en meget stor andel af føden på Færøerne.
Til belysning i rummene anvendte man olie
Foruden de nævnte former for husgeråd,
fremstillet af sten, anvendte man også en mængde forskellige kar, fremstillet
at træ - drejede trækar samt små udskårne rektangulære kar eller skåle. Desuden
stammer fund af stave og bunde fra større og mindre laggede trækar. De mange
fund af snoede enebærvidjer er karakteristiske for de ældre bebyggelseslevn.
Ener groede lokalt, da mennesker og dyr tog øerne i besiddelse. Disse er fundet
i meget forskellig længde og tykkelse, og er blevet anvendt f.eks. til hanke
til trækar eller som reb. Endvidere er der fundet træpinde af varierende
størrelse. Nogle af disse bliver ofte tolket som såkaldte pølsepinde medens
andre som håndtene, som anvendtes i forbindelse med arbejdet med ulden.
Andre vigtige indendørssysler end
madtilberedningen har været uldbearbejdningen. Om denne aktivitet vidner fund
af ten- og vævevægte. Tenvægterne, som kan være af såvel basalt som af tuf, ses
også ofte at været fremstillet af fragmenter af klæberstensgryder, der er gået
i stykker. Til arbejdet med den opretstående væv var det nødvendigt med vægte.
Nogle særlige former for vævevægte af gennemboret skifersten til ophæng, ses at
være blevet importeret. Men også almindelige sten af basalt med omløbende fure
er blevet anvendt i udstrakt grad.
I det daglige arbejde inde såvel som ude har
skæreredskaber som f.eks. knive og leer været uundværlige, og det var
nødvendigt at disse blev holdt skarpe. Dette vidner bl.a. den mængde hvæssesten
eller bryner, der er fundet. Disse har været fremstillet af både ler- og
glimmerskifer - ja, endda hele planker af råmaterialet, altså emner til bryner,
er fundet. Disse er endnu et eksempel på en vare, som det har været nødvendigt
at importere fra Norge.
Hø blev dyrket til dyrefoder. Men man dyrkede
også korn på Færøerne, og vikingetidens korn var seksradet byg. Dette skulle
males på kværnen, og det har man gjort ved hjælp af kværnsten af en forholdsvis
blød glimmerskifer, karakteristisk ved isiddende røde hårde granater. Dette
råmateriale findes ved Hardanger i Vestnorge. Undersøgelser har vist, at her
har man haft store brud, hvor man allerede i vikingetiden har brudt skifer til
fremstilling af kværnsten med henblik på eksport.
Arbejdet er ikke kun foregået i marken.
Linesynk vidner således om fiskeriets betydning. Disse kunne være forarbejdet
af klæber, der ofte har vist sig at være sekundært forarbejdede af
karfragmenter. Men måske mest almindeligt har været at anvende mindre og større
strandsten med en omløbende fure til at fæstne linen i.
Blandt metalgenstandene, som er fundet, ser vi
foruden førnævnte knive, f.eks. jernlåse, jern- og klinknagler samt fiskekroge
i forskellig størrelse. Metalfundene forekommer ofte i meget små fragmenter,
som f.eks. bronzeblik med isiddende nitter, der muligvis kan have været rand-
eller mundingsbeslag til f.eks. trækar. De ret hyppige forekomster af slagge
kan også være et resultat af smedevirksomhed med tilknytning til nævnte
redskaber.
For at danne os et billede af, hvordan folk
har gået klædt på Færøerne i vikingetiden, må vi nøjes med at sammenligne med
det, man ved andre steder fra i Nordatlanten. Men der er flere fund, der
fortæller, at man sandelig kunne lide at pynte sig. Således findes flere
vidnesbyrd om genstande, der kan karakteriseres som personligt udstyr -
prydgenstande, som f.eks. kamme af ben – enkelt- såvel som dobbeltkamme. Man
har gået med hals- og armbånd lavet af både rav- og glasperler og med sølv- og
guldfolierede perler. Desuden har man båret ringe af sølv, fine spænder af
bronze samt ringnåle at fæstne i dragten.
Fritidssysler og børnenes leg har tydeligvis
også spillet en vigtig rolle i vikingetidens dagligdag. Foruden at der er
fundet spillebrikker, er der fundet halvdelen af et spillebræt, hvor man på
oversiden har kunnet spille spillet ”mølle” og på undersiden det oldnordiske
brætspil ”hneftafl”. Til børnene har man lavet fint udskårne heste og legetøjsbåde,
som f.eks. på vikingetidsgården i Kvívík samt på sommerbopladsen ved
Argisbrekka ved bygden Eiði.
Lige som andre steder i Nordatlanten har
skrivekunsten også været praktiseret på Færøerne tilbage i vikingetiden. Flere
fund af genstande af træ såvel som af sten med indridsede rune-tegn er fundet
under udgravning af f.eks. beboelseshuse i Eiði og Leirvík
At den vikingetidige befolkning på Færøerne
ikke har været isolerede i større grad, er importmaterialet klart vidnesbyrd
om. Dette materiale taler dets tydelige sprog om en nok så nær kontakt med
omverdenen, vel sagtens i form af et handelssamkvem - både til indbyggernes
gamle hjemland, hvor kommunikationen uden tvivl er gået ud fra Bergen, men også
til de andre norrøne bebyggelser i områderne syd for Færøerne.