Hvordan skabes en nationalhelt?

Disse halvmytiske skikkelser der brænder deres navne i den nationale bevidsthed og tilsyneladende bare går ubesværet gennem tidens omskiftelige smag og politiske strømninger.

Spørger man en færing hvem nationalhelten i vort lille øsamfund er, vil svaret næsten med sikkerhed falde prompte: Nólsoyar Páll.

Og årsagen er som en gevinst i lotteriet – han var den rigtige mand på det helt rigtige tidspunkt, intelligent, stridbar og stædig – samt det paradoksale faktum, at hans verdenssyn, ideer og handlemåde var ganske og aldeles ufærøske – i hvert fald set med samtidens øjne.

Ud i den store verden

Poul Poulsen Nolsøe blev født i 1766. Året efter oprettede den københavnske storkøbmand, Niels Ryberg et transitlager i Tórshavn, for at undgå handelsrestriktioner på grund af den amerikanske revolution og krigen mellem England og Frankrig. Rybergs handel åbnede døren til omverdenen i et samfund, som stort set havde stået i stampe siden middelalderen, totalt domineret af en monopolhandel, som gjorde det umuligt for samfundet at udvikle sig. I en tyveårig periode strømmede skibe til Færøerne fra hele verden og det kunne ikke undgå at påvirke befolkningen. Det blev pludselig muligt at beskæftige sig med andre ting end primitivt landbrug, kystfiskeri og jagt på fugl og grindehval.

Det var i denne blomstringstid at Poul Nolsøe voksede op. Han fik god undervisning, lærte navigation og stod til sidst til søs. Efter et par år i rutefart mellem Færøerne og Danmark, drog han videre og sejlede nogle år ude i verden, bl.a. som officer på danske og amerikanske skibe.

I 1798 dukkede Nolsøe op igen som styrmand, senere kaptajn på monopolets skibe. Han blev gift, fik en datter, men hans unge kone døde bare et par år senere. Året efter giftede han sig igen og slog sig ned som bonde på Biskupsstøð i det nuværende Klaksvík. På det tidspunkt var Ryberg-æraen forbi og Færøerne sank langsomt tilbage til tilstandene fra før 1767.

Royndin Fríða

Det giver sig selv at en aktiv og berejst mand som Poul Nolsøe havde svært ved at tilpasse sig den træge livsform som bonde i et stagnerende samfund. Han fandt hurtigt sammen med ligesindede som ønskede frihandel, fri adgang til udenlandske markeder og fri foretagsomhed og samfundsudvikling. Sammen med to andre ønskede Nolsøe at købe et skib til havfiskeri og godstransport. De kunne imidlertid ikke få lån til købet, så i stedet købte de, i 1804, vraget af et skib der var forlist ved Hvalba i Suðuroy.

Vraget blev transporteret til bygden Vágur og der byggede Poul sammen med sine brødre, et lille skib på rekordtid - 14,5 m langt, 4,4 m bredt og ca. 2,5 m dybt.

Den 6. august blev det første færøske skib siden middelalderen søsat. Det fik navnet Royndin Fríða (det smukke forsøg) og allerede samme måned sejlede de ud på forsøgsfiskeri ved Færøerne. Fra en synsrapport fra 1805 ved vi at Royndin Fríða var rigget som en skonnert, og ellers ”et mesterstykke.”

Rejser og kamp med embedsstanden

Ved Royndin Fríða's søsætning, begyndte en turbulent tid med bitter strid mellem Poul Nolsøe og hans meningsfæller på den ene side og embedsstanden på den anden. Den Kongelige Monopolhandel havde eneret til at importere nødvendighedsartikler, samt eksportere varer, specificerede i en takst-liste. 

I 1805 foretog Poul Nolsøe to rejser med Royndin Fríða. Den første til Bergen med færøsk kul og den anden til København, ligeledes lastet med kul. På grund af importrestriktionerne bragte de ikke nogen fragt med sig tilbage.

Året efter foretog Nolsøe en egentlig handelsrejse efter at forårsfiskeriet var overstået. Han ville bringe striktrøjer, tørfisk og tran med sig til Danmark, da disse varer ikke stod på takstlisten. Embedsmændene i Tórshavn sendte et protestbrev til danske myndigheder – og disse forbød ham at bringe varer med hjem til Færøerne. Nolsøe protesterede og ansøgte om tilladelse at bringe varer hjem til eget forbrug. Han havde også fået halvvejs løfte om dette, men tiden trak ud og han havde travlt med at komme tilbage for at nå sommerfiskerisæsonen. Til sidst ville han ikke vente mere. Han købte varer, deklarerede dem som fragt til Kristiansand i Norge og stod til havs. De danske myndigheder blev klar over, at han havde givet dem forkerte oplysninger og sendte besked til Færøerne om at beslaglægge Royndin Fríðas last og rejse sag imod Nolsøe.

Dette blev startskuddet til en temmelig bizar og langtrukken retssag. Det var svært for embedsmændene at virke overbevisende, idet de selv var indsyltede i diverse småkorrupte sidegesjæfter – og i øvrigt kunne de ikke bevise at Nolsøe var smugler. Selv påstod han, at varerne var blevet afskibet til et svensk skib på åbent hav.

Enden blev, at Nolsøe blev dømt for at have brudt karantænebestemmelserne. Han fik en bøde på 735 rigsdaler for at have solgt varer på åbent hav, men blev frikendt for anklagen om sortbørshandel.

Men myndighederne havde ikke hørt det sidste fra Poul Nolsøe. Han var en fremragende digter - og vinteren 1806-07 digtede han den geniale smædevise ”Fuglakvæðið”, hvor han udstiller sine modstandere, embedsmændene, som griske rovfugle der terroriserer og udnytter landets fredelige fuglebestand.

I juni 1807 sejlede Poul Nolsøe tilbage til København med en delegation, som ville ansøge om en forsøgsperiode med frihandel, forhandle om lavere priser og forbedrede forhold.

Dette var urolige tider. Krigen mellem Frankrig og England var taget til igen og Danmarks neutralitet var truet. Kronprins Frederik, (senere Frederik VI) som regerede på sin sindssyge fars vegne, opholdt sig derfor i Kiel i Holstein. De fire delegerede færinger rejste derfor til Kiel for at fremlægge deres bønskrift.

Kronprins Frederik var betydelig mere imødekommende end kommercekancelliet og rentekammeret. Han gav besked om at returnere beslaglagte varer og give skibet fragt at transportere hjem igen.

Det gik altså godt for Poul Nolsøe og hans delegation, men tiden trak ud. Krisen mellem Danmark og England forværredes - og i juli sendte englænderne en større flåde- og invasionsstyrke ind i Østersøen for at tvinge danskerne til at overgive deres flåde, som man frygtede ville ende i Napoleons vold. Trods forhandlinger endte det med at England satte styrker i land, belejrede København og indledte et bombardement af byen til den overgav sig og afleverede alle landets flådeskibe.

Denne ydmygende behandling førte med sig, at Danmark gik over til Frankrigs side i krigen – og det skulle få skæbnesvangre konsekvenser for Færøerne.

Efter overgivelsen indhentede Nolsøe tilladelse fra den britiske admiral til at sejle tilbage til Færøerne med en last korn. Royndin Fríða kom hjem først i oktober og lagde kornet op i Suðuroy.

Der gik nu ni måneder til det næste skib ankom med kornforsyninger. Tilstandene forværredes på Færøerne, kaperskibe huserede og gik efter fragtskibe fra Danmark.

Men trods den åbenlyse nød, ville kommandør Løbner ikke give tilladelse til Royndin Fríða at sejle med fragt. Han ville dog have Poul Nolsøe til at sejle til Norge eller Danmark med underretninger. I løbet af forrige del af 1808 havde to engelske kaperskibe hærget på Færøerne og kommandør Løbner måtte overgive garnisonen uden sværdslag. Skansens bygninger var brændt ned og monopolets varelagre plyndret.

Den overhængende fare for hungersnød, fik Poul Nolsøe at tage sagen i egne hænder. Sidst i juni afsejlede han mod København for at hente kornforsyninger. Men i Skagerrak blev Royndin Fríða opbragt og mandskabet bragt til Gøteborg i Sverige. Royndin Fríða havde efter sigende fået stor skade og var ikke længere sejldygtig.

Det lykkedes dog Nolsøe af få kontakt med to britiske admiraler og berette for dem om tilstandene på Færøerne. Den færøske besætning blev derfor sendt til London for at gøre rede for de utilsigtede konsekvenser.

Ved hjælp af den danske konsul i London, fik Nolsøe kontakt med de britiske myndigheder og gjort klart for dem, hvor slemt det stod til på Færøerne på grund af den britiske blokade og kaperskibenes hærgen. Både Privy Council og handelsministeriet var velvilligt indstillet. Poul Nolsøe blev udstyret med et nyt skib, North Star, som erstatning for Royndin Fríða, samt nødforsyninger til befolkningen på Færøerne.

I december 1808 eller januar 1809 afsejlede North Star fra England med forsyninger, men nåede aldrig Færøerne. Sandsynligvis forliste skibet i en orkan som hærgede de britiske øer omkring det tidspunkt.

Nolsøes bitre strid mod et forstokket embedsvælde og forsøgene at afhjælpe sine landsmænds nød, skabte martyren og nationalhelten Nólsoyar Páll. En ikke ufortjent titel – han var en usædvanlig mand med visioner ud over det sædvanlige, samt udstyret med viljen at gennemføre disse trods bitter modgang.

Anker Eli Petersen