Jógvan Waagstein (1879-1949) er en pioner i færøsk billedkunst, der så småt gør sig bemærket umiddelbart efter århundredskiftet 1900. 

Han blev født i Klaksvík på Nordøerne, uddannede sig som skolelærer og var ansat i skolevæsenet hele sit liv, hovedsagelig ved Tórshavn kommuneskole. Waagstein var musikalsk begavet, og musikken blev i første række hans livs interesse og udfordring. Han var sang- og musiklærer og korleder, udgav bøger og andet materiale til sangundervisning og var organist ved Tórshavn kirke. Waagstein var en fremragende sangkomponist, og han har komponeret en lang række melodier til færøske fædrelandssange og anden nyere lyrik, f.eks. af digterne J.H.O.Djurhuus, H.A.Djurhuus og Kristian Matras. Disse melodier, hvoraf der findes 32 i Songbók Føroya Fólks, afspejler en særlig færøsk melodik og er blevet folkeeje. Af stor betydning blev hans arbejde med at indsamle gamle færøske salmemelodier og bearbejde dem til kirkebrug.

Jógvan Waagstein viste også stor interesse for malerkunsten. Som musiker var han professionel, maleriet kom i anden række, men også på dette felt var han særdeles aktiv og produktiv. Han var selvlærd: - "Den smule viden jeg har om maleri, har jeg fået af fru Heilmann og frk. Taylor", sagde han ved en lejlighed. Flora Heilmann (1872-1944), dansk præstekone i Viðareiði og hendes veninde, den amerikanske rejseskribent Elizabeth Taylor (1856-1932), malede begge, og Waagstein må have mødt dem, sandsynligvis i Viðareiði, nordligt på Nordøerne, og der fået et indledende kendskab til maleriets teknik. Men senere fik han også undervisning på Statens Tegnelærerkursus i København, og i 1919 foretog han en uddannelsesrejse til København og Tyskland.

I Jógvan Waagsteins ungdomsår vågner den nationale bevægelse på Færøerne, og med den en vilje til at genrejse sproget og skabe en ny lyrik, men også en dragning imod nyskabende kunst i videre betydning, og dørene åbnes for muligheden for at udtrykke sig ikke bare i ord, som traditionen bød, men også i lyd og billede. Interessen for folkekulturen vækker også en interesse for landskabet - det miljø, hvoraf den særegne kultur er rundet. Det nordiske romantiske landskabsmaleri, bl.a. dansk guldaldermaleri, er Jógvan Waagsteins inspiration, undertiden giver et anstrøg af fransk impressionisme sig til kende. Maleren drager ud i naturen med staffeli og malerkasse, opsøger smukke udsigter over fjeld og dal og maler dramatiske panoramaer med fossende elve og skummende brænding. Med landskabsmalerier af Waagstein og hans nyskabende jævnaldrende Niels Kruse og Kristin í Geil ser et færøsk publikum for første gang sit eget landskab beskrevet, og igennem størstedelen af det 20. århundrede har landskabsmaleriet været hovedtemaet i færøsk malerkunst.

I en lang række malerier beskriver Jógvan Waagstein det færøske landskab, som ingen havde gjort før, han udstillede sine billeder i Tórshavn, men desuden udstillede han i København, Oslo og Glasgow.

Bárður Jákupsson