H.N. Jacobsen's Boghandel 150 år. Udgivelsesdag: 28.09.2015. Værdi: 17,00 og 26,00 kr. Nummer: FO 818-819.
Frimærkeformat: 40 x 31 mm. Kunstnere: A.E.Petersen og Jógvan á Dul. Trykteknik: offset
Trykkeri: Cartor Security Printing, Frankrig. Takstgruppe: småbreve og store breve til Europa, 0 - 50 gr.

H. N. Jacobsens Boghandel 150 år
H. N. Jacobsens boghandel tælles blandt de mest særprægede steder på Færøerne. Udenfor står de gamle træer fra 1870’erne, som kendetegner denne betydningsfulde institution for færøsk litteratur, trykkeri og forlagsvirksomhed. Her var den gamle realskole, indtil H.N. Jacobsens boghandel flyttede hertil i 1918 fra de gamle lokaler i Gongin, som husede boghandlen fra 1865 til 1918. I år er det 150 år siden, virksomheden blev grundlagt.
H.N. Jacobsen står for Hans Nicolai Jacobsen (1832-1919), i daglig tale blev han kaldt Hans Niklái. Efter hans død overtog datteren Sigrid Jacobsen Niclasen (1854-1927) forretningen. Sent i det 20-. århundrede blev forretningen og hele foretagendet omdannet til en fond, og det er det fremdeles.
 

Fra bogbinderi til boghandel
Hans Niklái var meget dygtig. Som ung blev han jeker, det var i 1849 - jekerne var soldater ved Skansin i Tórshavn (Skansin er en historisk fæstning beliggende på en høj ved havnen i Tórshavn) Men snart lærte han andre fag.  Amtmanden Carl Emil Dahlerup (1813-1890) ønskede at støtte Hans Niklái, da han var begyndt at indbinde bøger. Amtmanden ville hjælpe ham med at tage til København for at lære mere om bogbinderi, fordi Færøerne efter hans skøn manglede denne slags specialister. “Et føleligt Onde her på Øerne er den store Mangel paa blot nogenlunde duelige professionister.” I 1854 drog Hans Niklái til Danmark.

En voksende litterær offentlighed
I årene op til hans rejse til Danmark var et miljø ved at vinde frem på Færøerne, som både ønskede at støtte erhvervslige og oplysende tiltag. Mænd som Jens Davidsen og andre startede en læseforening. Et bibliotek blev grundlagt i Tórshavn i 1828 - hjulpet på vej af Færø-venner og nordiske litteraturpersonligheder som Rasmus Rask og Carl Christian Rafn. Disse grundlagde også biblioteker på Island og på Grønland. På denne måde blev færøsk litteratur sat på kortet, måske specielt af rejsende videnskabsfolk og folk med interesse for de færøske kvad, eventyr og mundtlige overleveringer. For eksempel vakte udgivelsen af Sjúrðarkvæðunum, ”Færøiske Qvæder Om Sigurd Fofnersbane og hans Æt” (1822) og ”Føroyasøga /Færingesaga” (1832)  opmærksomhed både på Færøerne og rundt omkring i Europa. Den berømte lærde tysker, Jakob Grimm, skrev blandt andet en anmeldelse af førstnævnte udgivelse.

På det tidspunkt voksede indbyggertallet i Torshavn og på Færøerne som helhed. Regelmæssig skolegang blev indført, og det øgede efterspørgslen efter bøger og lignende materialer. Folk rettede derfor henvendelse til bogbinderen om, at han skulle skaffe dem bøger. Hans Niklái blev medlem af Den Danske Boghandlerforening i 1864 og i november samme år, fik han tilladelse til at drive forretning. Selv fortæller han, at boghandelen blev grundlagt på Olajdagen, den 29. juli 1865. I årene 1864-1906, altså i godt 40 år var han bestyrelsesmedlem i Færø Amts Bibliotek.
 

Den første butik i Gongin (Gongin er en af de ældste gader i Tórshavn)
Hans Niklái begyndte at drive boghandlerforretning i Tórshavn. I ”Den deilige Havn” skriver William Heinesen om den gamle butik: ” Her laa ogsaa bogbinderens handel. En høj trappe førte op til dette røde eventyrhus, hvor man kunde købe ”aftrykningsbilleder” og store ark med papirsoldater… det var som at skue ind i et af Tusind-og-en-nats eventyr fra Østerland”. Huset blev snart for trangt, og ægteparret flyttede ind i et nærliggende hus. Hans Niklái begyndte at arbejde som forlægger og udgiver.
I 1918 flyttede forretningen og hele foretagendet til de nuværende lokaler.
 

Den gamle boghandel
Det er spændende at se hvilke ting og sager en boghandel solgte på dengang. En ordinær boghandel i en dansk provinsby solgte alt fra papir til fint tapet, og snart begyndte nogle også at fotografere folk. Dette gjorde sig også gældende for H.N. Jacobsens boghandel, som med tiden fik sit eget fotoatelier og trykkeri.

I en artikel i ”Det Danske Bogmarked” fra 1950’erne om virksomheden står skrevet, at der arbejder 30 mennesker for H.N. Jacobsens Boghandel. Forretningen sælger bøger (danske, færøske og udenlandske), papir, fyldepenne, fotos. De har fotografisk atelier, grammofonplader, porcelæn, glas, lædervarer, legetøj - og selvfølgelig har virksomheden også et betydningsfuldt trykkeri samt forlagsvirksomhed. Forlaget har udgivet flere bemærkelsesværdige bøger. F. eks. de senere udgivelser af ”Færøske folkesagn og Æventyr” af Dr. Jakobsen, der var søn af huset.
Både provisoriemærkerne og pengesedler blev trykt hos H.N. Jacobsens trykkeri.
 

H.N. Jacobsens boghandel er en af de ældste virksomheder på Færøerne. Aktiviteten i denne institution har været med til at forme færøsk kultur. det er derfor af stor betydning, at Posta husker H.N. Jacobsens Boghandel og Hans Niklái for den betydning, de haft for udviklingen og styrkelsen af færøsk bevidsthed om egen kulturarv og selve fundamentet i en voksende skriftkultur.
 

Kim Simonsen