Den nuværende kirke i Hvalvík er den syvende i rækken af den man kender til har været opført i Hvalvík, der har uden tvivl været mange før den, da levetiden for hver enkelt af kirkene oftest har været ret kort på grund af byggematerialets beskaffenhed og ofte voldsomme storme. Den ældste af de kendte kirker blev bygget engang midt på 1600-tallet. Denne er bygget i 1829 og er ældst af vore gamle trækirker. Vi har 10 gamle kirker i behold af denne type, og længe blev kirken i Gøta regnet for at være den ældste. Den blev bygget i 1833, mens man længe antog kirken i Hvalvík for at være bygget i 1839. 

Der findes dog beviser for det rigtige byggeår. En Armigardt Elisabeth Egholm blev, som den første døbt i den nye kirke 24.5.1829, mens en Ellen Hermandsdatter bliver døbt i den forrige kirke 20.1.1829, som den sidste, før kirken ødelægges et par nætter senere.

Andre sikre beviser for årstallet 1829 har vi i breve mellem sognepræsten og amtmanden på Færøerne, hvor vi får oplyst, at der har været kirkesyn i Hvalvík så sent som 19.1.1829.

Alt peger på, at alle implicerede har handlet hurtigt, fordi den nyekirke står opført allerede efter 3 - 4 måneder. Vi kender også navnene på de fem, der var med i selve opførelsen - ledet af Joen Michelsen fra Velbastað, som også har været med i bygningen af andre kirker.

Materialet har været dels genbrug fra den gamle kirke, dels pommersk fyrretræ, der blev solgt på en auktion i Saksun i mai 1828, idet man havde planlagt en større reparation af kirken. Dette fyrretræ stammede fra barken Broon fra Glasgow, der fuldlastet med træmaterialer strandede i Saksun og blev vrag. Dette var kvalitetsved i modsætning til det almindelige drivtømmer, så interessen for vraggodset var stor.Efter stormen, der ødelagde den forrige kirke (d.v.s. den 6. kirke) var det helt i tråd med gammel sæd og skik, at amtmanden gav besked om at behandle tømmer, planker og andet forsigtigt, så at så meget som muligt kunne genbruges.

Da man i 1985 ville lægge nyt gulv i kirken, ville man første høvle det gamle. Det viste sig at være så tyndt og således dannet, at man mener, at plankerne har været brugt som indervæg i den forrige kirke fra 1816. Man har nok ment, at da man for første gang i 1829 ville gå væk fra at have muldgulv i kirken, var disse gode nok til det formål.

Den gamle renæssance prædikestol og et par vinduer er ubeskadiget. Prædikestolen og vinduerne stammer fra opførelsen af den nuværende kirke i Tórshavn fra 1788. Der fik man en ny prædikestol og den gamle fra den gamle kirke i Tórshavn, opført 1609, blev på en auktion købt til Hvalvík for 41 gylden og 12 skind. Vinduerne er overskud fra den nye kirke i Tórshavn.

Disse ting må således være flyttet fra kirke til kirke.Under reparation af prædikestolen i 1955 fandt man et skriftord (Luk.11.28.) under en kant og et lag maling blev desuden fjernet, hvorved et maleri med emne fra Mattheus evangelium kom til syne.En bonde i Hvalvík havde dårlig helse og måtte rejse til Danmark for at søge lægehjælp. Bonden, Thomas Michael Johannesen, gav det løfte til Gud, at han skulle give kirken en altertavle, hvis hans helbred kunne bedres. Han fik det ikke bedre, men kirken fik alligevel en smuk og værdifuld altertavle, et Carl Bloch billede, som kostede 200 rigsdaler. Et fad og en kalk, der står på alteret, er antagelig de ældstealtergenstande i brug på Færøerne. De er fra 1705.

I kirken hænger et modelskib (af Sjóborgin), som Poul Niclasen i Tórshavn har lavet. I 1988 gav Jógvan Djurhuus i Hvalvík denne model til minde om en farefuld rejse fra Grønland i 1958 med dette skib.

Kirken i Hvalvík og trækirkerne i det hele taget regnes for noget af det smukkeste der findes indenfor kirkebyggeri på Færøerne.