| Varenr . | Vørunavn | Eind | Mynd | Prísur v/MVG |
|---|
Registrering
Når du bestiller frimærker på www.stamps.fo, registrerer vi de oplysninger, du selv afgiver (modtager/afsender navn, adresse, telefonnummer, din e-mail samt de varer du køber).
Oplysningerne anvendes til at udføre den bestilling, som du har afgivet samt til forskellige former for interne statistikker. Kun medarbejdere hos Posta Stamps har adgang til disse oplysninger. Oplysningerne fra bestillingerne bliver ikke videregivet, og vi sender ikke uopfordrede e-mails uden dit samtykke. Vi opbevarer alle oplysninger i 5 år.
Din IP-adresse bliver registreret og oplysningerne kommer i vores database. IP-adressen bruger vi udelukkende i forbindelse med evt. misbrug.
Ordrebekræftelse
Når du har købt en vare, modtager du straks en ordrebekræftelse pr. e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder ordrenummer, kundens navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse, en oversigt over de bestilte varer og kontaktdetaljer. Du bør gemme ordrebekræftelsen.
Forsendelsesomkostninger
Varer sendes til adresser i hele verden. Alle forsendelser tillægges et mindre ekspeditionsgebyr, som ved abonnementsforsendelser er 30,00 DKK og forsendelse pr. bestilling er 35,00 DKK.
Levering
Posta Stamps leverer til alle lande i verden.
Leveringstid
Du vil normalt modtage det bestilte indenfor 1 uge, hvis du bor i Skandianvien. Forsendelser, som skal længere ud i verden, kan tage 2 eller højst 4 uger at nå frem.
Udsolgte varer
Vi tager forbehold for udsolgte varer. Er varen udsolgt, får du besked pr. e-mail eller med brev.
Valuta
Alle priser på stamps.fo vises i danske kroner (DKK) uden moms. Derudover vises en vejledende pris i euro (EUR).
Moms
Posta Stamps er tilsluttet IOSS-momsordningen (Import One Stop Shop), som gør det enklere og hurtigere for vores kunder i EU at handle hos os. Ved køb af varer under 150 € (1.120 DKK) betales momsen direkte til os ved bestillingen. Dermed undgår du ekstra gebyrer og får en hurtigere levering, da varen ikke tilbageholdes i tolden.
Overstiger varens værdi 150 €, vil du blive opkrævet moms og eventuelle gebyrer af toldmyndighederne i det land, hvor varen leveres.
Sikker betaling
Posta Stamps online shop tilbyder sikker online betaling med kreditkort via nets.
Forbehold
Der tages forbehold for tekstfejl, billedfejl, prisstigninger, leverancesvigt, samt ændringer i moms og andre afgifter. Hvis det viser sig, at Posta Stamps ikke kan gennemføre ordren på grund af de nævnte forhold, vil Posta Stamps hurtigst muligt give meddelelse herom.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fuld fortrydelsesret efter modtagelse af varer. Varen kan enten ombyttes efter ønske eller krediteres. Det forudsætter, at varen som returneres er i den leverede emballage og er i ubrugt stand. Udgifterne til returnering er for kundens egen regning og erstattes ikke.
Varer, der sendes retur, skal vedlægges faktura/fakturakopi eller anden information om navn, adresse, kundenummer samt årsag til returneringen desuden oplysning om, hvorvidt man ønsker en erstatningsvare eller købsbeløbet krediteret sin kundekonto.
Et godt råd
Når du handler på internettet så benyt kun sider der oplyser firmanavn, adresse, telefonnummer og e-mail. På denne måde kan du altid komme i kontakt med virksomheden efter afsluttet handel.