i din kurv
Total beløb
Vis indkøbskurv
(
Varer)
Varenr . Vørunavn Eind Mynd Prísur v/MVG
Design og gravure: Martin Mörck

Vikinger - Miniark, ustemplet

I de islandske sagaer fra den tidlige middelalder findes beskrivelser af sejladser, vejr og vind, men meget lidt om selve navigationen.

Udgivelsesdag: 11-02-2002
Varenr .: PPS990202
Værdi: 19,50

Om motivet


Vikinger i Nordatlanten -FO 423-24


Det er naturligt, at søfarten udvikles tidligt i kyst- og øområder. Vand forener og binder kyster og øer sammen. I disse natur- og kulturområder bliver båden en nødvendighed. Sådan har det altid været i Nordatlanten med øerne Shetland, Færøerne og Island beliggende mellem Norge og Grønland. Selvfølgelig har de mangfoldige bosættelser i disse kyst- og økulturer givet anledning til mange forskellige bådtyper.

”Færingen er født med en åre i hånden” hedder det i et gammelt ordsprog. På de atten små øer midt i det lunefulde Nordatlanten har både altid været en nødvendighed. I gamle dage var både selve livsnerven i samfundet. Den færøske båd er specielt udviklet til disse farvande. I de smalle sunde mellem de høje bjerge er vinden ofte lunefuld.

I de islandske sagaer fra den tidlige middelalder findes beskrivelser af sejladser, vejr og vind, men meget lidt om selve navigationen. Magnetkompasset kom til Europa først i 1200-tallet. Hvordan navigerede man så, inden kompasset kom til Norden? Vikingerne afventede velkendte vejrtyper og velegnede vinde til deres togter. De benyttede sig af alle tænkelige naturlige fænomener og formationer. Det kan have været en ø, et bjerg, en elvmunding eller en skov og særligt iøjnefaldende træer. De holdt øje med fugletræk og havets dyr, forekomster af hvaler og sæler. De iagttog havets farve og dets skiften. Dufte og lyde var andre hjælpemidler, i lighed med skyformationer, dønninger og strømme. Men for at kunne sejle lange strækninger uden land i sigte, kræves der dog en eller anden form for navigation. Kursen skal så holdes ved hjælp af himmellegemerne og verdenshjørnerne. Et enkelt pejlekompas kan have været benyttet. Ved hjælp af solen og den skygge en pind kaster på skiven, kunne solens højde måles og kursen afstikkes. Et andet tænkeligt hjælpemiddel kan have været en såkaldt solsten. Det er en slags kvartsit, hvori solens stråler brydes, og retningen til solen kunne fastlægges selv i overskyet vejr.

Vikingerne var desuden dygtige til at tolke naturen og uddrage værdifulde oplysninger heraf. Dette er en orienteringsevne, som dagens teknikafhængige mennesker desværre har mistet. Det ældste kendte islandske kort over Nordatlanten er Skalholtkortet, dateret til 1590 og lavet af islændingen Sigurdur Stefansson. Det viser Nordatlanten og dets lande og øriger.

Groft sagt kan de traditionelle vikingeskibe inddeles i to grupper: langskibet/krigsskibet og handelsskibet/knarren. Men selvfølgelig var der mange flere typer. Skibenes udseende har altid været præget af den lokale naturs ressourcer, farvandets beskaffenhed og menneskets behov, erfaringer og fantasi. Et skib bliver et produkt af et samfund, dets sociale og økonomiske struktur, dets traditioner, teknologi, æstetik, forandringer og udvikling.

Vikingeskibet var et skib med spidsgat og højt optrukne stævne. For- og agterskibet var ret ens i udformningen. Vikingeskibet var et klinkbygget sejlskib med sideårer, en mast og rig med råsejl af uld. De fund, som har givet os disse oplysninger, er først og fremmest fundene fra Oseberg og Gokstad i Norge samt Roskilde i Danmark. Der findes også svenske fund. De langskibe, man har fundet, har været 16-36 m lange, og det største kunne have en besætning på ca. 100 mand, hvoraf 78 var rorkarle. Handelsskibene blev sejlet med sejl og havde færre besætningsmedlemmer, 6-12 mand. Når vikingerne fra Norge drog vestpå med deres skibe, som f.eks. Skuldelevskibet, til bl.a. Færøerne, havde de også en kulturel last med sig i form af sprog og håndværkstraditioner, som kan spores endnu i dag. Vikingeskibet har altid lokket og fascineret mennesket, og det er blevet lovprist for sit udseende og sin konstruktion, og togterne er imponerende.

Sibylla Haasum, Dr. fil.

|
Posta
Nyhedsbrev

Posta Nyhedsbrev

Alt om nye udgivelser og det sidste nye indenfor færøsk filateli