Kirken i Vágur

Det har fra gammel tid været skik på Færøerne at give almisse til kirken i Vági. En linje i Grindevisen lyder således: “Kirken i Waaji paa Suderø, vi skjenke et altersmykke”.

Årsagen til at kirken i Vági blev en almissekirke, eller votivkirke, som det også kaldes, kan komme af at den selv ifølge sagnet blev givet i almisse. Sagnet lyder ifølge en gammel mand i Vági, således:” En formuende enke i Norge, der havde mistet sin husbond på søen, gav en kirke i almisse. Hun lod al  stortømret gøre til, bant det sammen og smed det i havet, og avgav det løfte, at der hvor denne kirke drev hen, der skulle de eje kirken. Kirken drev til Færøerne, og kom så drivende ind på Vágsfjord, og drev af sig selv hen til det sted, der siden blev kaldt á Kirkjukletti (på Kirkeklippen)”.  Den sidste kirke der stod på Kirkeklippen  blev bygget af islændingen Guðbrandur Sigurðsson, og den blev indviet 16. november 1862.

Allerede i 1913 begyndt folk at tale om at bygge ny kirke, da den gamle var blevet for lille på grund af den store vækst i folketallet. I 1860 boede der 198 folk i Vági og i 1911 var folketallet kommet op på 777.  Men der skete ikke rigtig noget før end i 1924, da der blev annonceret i aviserne efter tegninger til den nye Kirke i Vági. Den skulle laves af sten eller støbes i beton, og længeden skulle måle 45 alen og bredden 12 alen. I april 1926 blev der besluttet at acceptere et projekt af Sofus Johan Hofgaard, arkitekt, i Tvøroyri. Og den 7. august 1927 blev grundstenen lagt af provst Jacob Dahl.

Kirken blev indviet den 19. februar 1939 af Fuglsang-Damgaard biskop i Danmark, og var der da gået mere end et kvart århundrede siden der først kom på tale at bygge ny kirke i Vági. Den gamle kirke på kirkeklippen blev flyttet til Hov, og genviet den 14. februar 1943 af Gulak Jacobsen provst.

Kirken i Tvøroyri

Den sidste kirke, der stod Úti á Bø i Froðba, blev bygget i 1840. Den blev taget ned og flyttet til bygden Tvøroyri i 1856.  Der stod den, til den i 1908 blev revet ned og flyttet til Sandvik, hvor materialet blev brugt til opførelsen af en ny kirke der i bygden.

I perioden 1880 til 1901 fordobledes folketallet i sognet fra 456 til 933. Kirken blev derfor hurtigt alt for lille og det kom derfor på tale at få bygget en større kirke.

Viggo Bertram arkitekt i København, blev bedt om at lave en tegning samt et overslag til en ny kirke. Kirken skulle måle 36 x 16 alen indvendig, og højden skulle være 7 alen. Den 3. februar 1905 blev arbejdet påbegyndt, og Kristi Himmelfartsdag i 1908 blev den nye kirke i Tvøroyri indviet.

Viggo Bertram arkitekt skrev om denne bygning i Arkitekten den 7. nov. 1908:

”I Maj maaned indviedes en ny kirke i Tværø på Suderø. Byen, der er i stærk opkomst, er efter Torshavn den betydeligste Handelsplads paa Færøerne. Den gamle Kirke var nu bleven for lille, hvorfor man vedtog at opføre en ny. Oprindelig var paatænkt en stenkirke, idet man mente at bruge basalten, som findes paa selve stedet. Dette viste sig imidlertid økonomisk uoverkommeligt, hvorfor man gik over til Oførelsen af den nu indviede Trækirke.

Ved Konstruktionen af Kirken er der taget særligt hensyn til Klimaet med dets stærke Atlanterhavsstorme. Bindingsværket er overalt fastboltet til Fundamentet, der er opmuret af kløvet Basalt paa den faste Klippegrund.

Bygningens udvendige beklædning er dobbelt med mellemliggende Lag Tagpap, saa mulig indtrængende vand kan løbe ud uden at gøre skade indvendig. Taget er dækket med bølgeblik, hvilket Tagdækningsmateriale Færingerne sætter mest Pris paa, som det, der staar sig bedst deroppe”.