Den 1. april 1976 blev posten på Færøerne overtaget af de færøske myndigheder. Forinden var den færøske post en del af den danske, og det var det danske postvæsen, som stod for transporten af al post til og fra Færøerne. De forestod også transporten af al post mellem bygder og øer på Færøerne. Et år før overdragelsen af posten havde det danske postvæsen dog udgivet nogle færøske frimærker - den 30. januar 1975. Disse frimærker blev dog stemplet med dansk stempel. 

Da den færøske post skulle overtages af myndighederne på Færøerne, ville man fejre dagen og markere den med udgivelsen af endnu nogle færøske frimærker, som nu skulle stemples med færøsk stempel. Folk fik derfor mulighed for at købe konvolutter med færøske frimærker, som blev stemplet med færøsk stempel. Det blev i dagens anledning kaldt “den første dags stempel”, og der var mange som benyttede lejligheden til at købe konvolutter med dette førstedagsstempel (1.-4.-1976).

Det er nu 50 år siden, og disse år har været præget af store forandringer på Færøerne, både hvad angår infrastrukturen mellem bygder og øer, men også kommunikationen mellem folk generelt. I mange små bygder og på de små øer var telefonforbindelsen dengang kun halvautomatisk. Det vil sige, at huset havde en hjemmetelefon med et nummer, men for at foretage et opkald måtte man først ringe til en telefonstation i bygden eller på øen og bede om det ønskede nummer. På stationen ringede de så dette nummer op, og de to numre blev koblet sammen, hvorefter samtalen kunne begynde.

Sådan var telekommunikationen mange steder på Færøerne, da postvæsenet blev overtaget af færøske myndigheder. Dagligdagen var ikke en jævnt flydende strøm af nyheder og kommunikation som nu. Telefonsamtalerne var begrænsede af sig selv, og nyhederne fik man gennem radio og nyhedsaviser. Derfor var der også mange, som abonnerede på aviserne - i hvert fald på én af dem, hvis ikke på dem alle. 

Foruden nyhedsaviserne var der ugeblade, som udkom en gang om ugen. De fleste var danske, som for eksempel Familie Journal, Billed-Bladet og Hjemmet. Disse blade var ikke deciderede nyhedsblade, men indeholdt små beretninger om udenlandske begivenheder, og siderne var fyldt med billeder, som supplerede historien. Alt dette blev bragt med posten, så da posten kom, blev både udenlandske og færøske nyheder båret ind i folks stuer.

Med jævne mellemrum kom der også prislister med posten. Man kan nævne “Daells Varehus” og “Cykelfabrikken Sport”. Dette var danske prislister, men der var også enkelte tyske som for eksempel “Quelle”. Fra disse prislister kunne man bestille forskellige varer ved at udfylde en medfølgende bestillingsseddel. Hver vare havde et nummer, og man skrev nummeret på de varer, man ønskede at bestille. Navn og adresse på den, som bestilte varerne, skulle naturligvis også oplyses. Når det var gjort, blev papiret lagt i en konvolut, som også fulgte med prislisten. Det var gratis for kunden at sende brevet, for modtageren betalte portoen.

Når man forsker i en persons livshistorie eller i historien som helhed, er brevudveksling mellem personer ofte en betydningsfuld del af denne forskning. Breve giver indblik i tanker og forestillinger, som en person kunne have haft om mange ting. Breve kan også give oplysninger om dagligdags gøremål og forhold, som var ganske normale dengang, men som måske er ændret med tiden. Den nye teknologi med mobiltelefoner, internet og fjernkommunikation har i store træk skubbet brevene lidt til side. Folk har nu let adgang til telefon og internet, så breve spiller ikke længere samme rolle i kommunikationen mellem folk. Hilsener og gode ønsker bæres nu gennem luften og kan læses på Facebook eller Messenger. Brevene må vige for teknologien. 

Somme tider sker det dog, at et postkort dumper ind gennem døren som en slags budbringer fra gamle dage – et minde om, hvordan kommunikationen var mellem mennesker, før fjernkommunikation blev alles eje. 

Tiden op til jul var i den henseende særlig, da der kom megen post. Foruden julepakkerne, som kom fra forskellige steder, var der også de særprægede julekort, som føltes så lune i vinterens dæmpede lys, mens sneen dannede et dække af hvide bånd på fjeldene, og brændingen hørtes bruse ved strandklipperne. Julekortene var ofte prydet med smukke og hyggelige billeder, og de var mange. Næsten hver dag op til jul kom disse kort med hilsener fra familie, venner og bekendte. Det føltes næsten som om posten i disse dage bar hygge og gode minder ind gennem døren. For mange var julekortene en naturlig del af juleforberedelserne. Selv om der var mange ting, som skulle ordnes inden jul, tog folk sig tid til at sende familie og venner en julehilsen, som blev båret over lande og bygder med posten.

Sådan var tiden, da det færøske postvæsen blev overtaget. Gradvist har samfundet ændret sig, og meget af det, som var helt almindeligt dengang, er ikke lige så almindeligt længere. At rejse fra et sted i landet til et andet kunne tage en hel dag eller mere, men anlæg af veje, tunneler og undersøiske tunneler har forkortet denne tid betydeligt. Den teknologiske udvikling i samfundet har ændret meget. Den elektroniske kommunikation mellem folk går med rygende fart. Det, som før kunne tage flere dage, kan nu afklares på et øjeblik. At sende en besked fra Sumba, den sydligste bygd på Færøerne, til Hattarvík, den nordligste, tager nu kun sekunder og ikke dage. De førnævnte prislister eksisterer næsten ikke mere, og varerne kan nu bestilles på internettet, hvor de fleste butikker har en hjemmeside. Alle disse forandringer må postvæsenet forholde sig til. Selve varen må dog stadig flyttes fysisk, og her står Posta klar med personale og køretøjer til at transportere varen, hvor den skal.

En traditionel del af det Færøske postvæsen har altid været udgivelse af frimærker. De første færøske frimærker blev udgivet den 1. april 1976, og gennem årene har forskellige kunstnere bidraget med tegninger til dem. Motiverne på frimærkerne har også varieret, men har ofte afspejlet elementer af det færøske samfund, såsom skibe, fugle, og landskaber. Til tider har motivet haft forbindelse til færøske mærkedage og begivenheder i samfundet; desuden har kultur og historie i høj grad været præsenteret på frimærkerne. Siden den første udgivelse for 50 år siden er der nu udgivet mere end 1.000 frimærker.