Varenr .	Vørunavn	Eind	Mynd	Prísur v/MVG

Værdi: 17 og 20 DKK. Nummer: FO 835-36. Frimærkestørrelse: 40 x 26,5 mm. Kunstner: Edward Fuglø. Trykmetode: offset. Trykkeri: OeSD, Østrig. Takstgruppe: småbrev og storbreve til Europa - 51-100 g

Den færøske nationaldragt I - sæt ustemplet

Den færøske nationaldragt bruges ved festlige lejligheder og højtider.

Udgivelsesdag: 26-09-2016
Varenr .: PPA000916
Værdi: 37,00

Den færøske nationaldragt I

Besøgende på Færøerne kan næppe have undgået at lægge mærke til, at mange færinger til fester og byfestivaler er iført nationaldragter. Mænd i knæbukser og de karakteristiske færøske huer og kvinder i fodside skørter med smukt broderede forklæder og sjal, samt sirligt udarbejdede sølvsmykker.

Egentlig er skikken med nationaldragt ikke særlig gammel. Dragterne har deres udgangspunkt i hverdagstøjet op til midten af det 19. århundrede og begyndte for alvor at skille sig ud fra hverdagstøjet ved den nationale vækkelse i slutningen af 1800 tallet. Betegnelsen ”føroysk klæði” (færøske klæder), skal ses i forhold til begrebet ”donsk klæði” (danske klæder), som betegnede tøj indkøbt i forretninger – og behøver ikke nødvendigvis at betyde festtøj. Efterhånden som det blev mere almindeligt at klæde sig i ”købetøj”, som europæere flest, kom den traditionelle påklædning at stå i en klasse for sig. I min barndom var der stadig, især ældre mænd, som brugte knæbukser, trøje og hue til dagligt.

Men som sagt, i tidens løb og især ved den nationalromantiske vækkelse i 1800 tallet, begyndte de færøske klæder at antage status som festtøj. Der er sket en række forandringer fra oprindelsen og en vis standardisering af henholdsvis kvinde- såvel som mandsdragten, så man nu kan tale om en egentlig nationaldragt. Efter anden verdenskrig var brugen af nationaldragten langsomt ved at sive ud, men de sidste 20-30 år har den fået en voldsom revanche, dels på grund af at nationalismen blomstrede op igen, som følge af 90'ernes dybe finanskrise på Færøerne.

Vi vil i tre årlige frimærkeudgivelser belyse aspekter af henholdsvis kvinde- og mandsdragten.

Torso – kvindedragten
Kvindedragtens trøje er kort og stramtsiddende. Den er åben fortil og har bred halsudskæring. Traditionelt er trøjen rød med små sorte mønstre, i sjældnere tilfælde blå med mørkeblå mønstre. I nyere tid er man også begyndt at eksperimentere med farverne, violet, grønt eller gult, for bare at nævne nogle eksempler.

Under åbningen fortil, bruger man et såkaldt ”bryst”, en brystsmække. Bryst var ikke almindeligt til denne dragt før i tiden, den stammer fra den gamle festklædning ”stakkur”. I gamle dage blev brystet strikket eller vævet af uld og valket eller filtet, mens det nu om dage består af foret velour eller lignende stof. Brystet har to funktioner – den første at virke kompenserende hvis kvinden, skal vi sige, bliver lidt større, så hun kan bruge samme trøje. Den anden funktion er at virke som fremhævende underlag for dragtens sølvudsmykning.

Til at snøre trøjen ind mod kroppen, bruges en sølvkæde, en såkaldt ”stimi.” Stimen trækkes gennem maller ”malja” på færøsk, på begge sider af trøjeåbningen. For enden af stimen sidder en sølvnål kaldet ”sproti”, som fæstes i trøjen efter isætning. En kilde beretter, at stimen før gik bare op under brysterne, for at fremhæve disse – men nu går den op på selve brysterne.

Om midjen bærer kvinderne et bredt sort bælte med ornamenterede sølvspænder. I sjældne tilfælde er hele bæltet sammensat af ornamenterede sølvstykker.

Foroven, på bryststykkets top bærer man en stor ornamenteret sølvbroche, som bruges til at holde sjalet på plads. Brochen og bæltespænderne skal helst matche hinanden.

I det hele taget, spiller sølvudsmykningen en stor rolle for dragten. Der er kvinder som, allerede mens deres døtre er små, begynder at samle på enkeltstykkerne som engang skal blive et samlet sæt. Sølvudsmykningen går også ofte i arv fra mor til datter. Udformningen af broche og sølvspænder varierer – og der er i de seneste år kommet flere færøske motiver på dem.

Torso – mandfolkedragten
Mændenes dragt har generelt en hvid skjorte inderst mod kroppen. Uden på skjorten bærer man en vest med seks sølvknapper, to små lommer og sindrige broderier med blomstermotiv. Vesten er enten rød eller sort foran. Der findes også en hvid variant, der bruges som brudgomsvest.

Ovenpå vesten bærer man en cardiganlignende knaptrøje, åben fortil med sølvknapper i begge sider. Trøjen bæres oftest åben, kun holdt sammen foroven, med en kort sølvkæde med sølvknapper i enderne. Knaptrøjen er enten ensfarvet mørkeblå af strikket og filtet uld - eller, som på frimærket, lyseblå med mørkeblåt mønster.

Anker Eli Petersen

()

Den færøske nationaldragt I - sæt ustemplet

Den færøske nationaldragt I

Til filatelisten

Information

Hjælp

Posta Nyhedsbrev