i din kurv
Total beløb
Vis indkøbskurv
(
Varer)
Varenr . Vørunavn Eind Mynd Prísur v/MVG
Udgivelsesdato: 11.01.2019 Værdi: 2 x 11,00 kr. Nummer: FO 898-899. Format, miniark: 105 x 70 mm. Format, frimærke: 21 x 28 mm og 63 x 28 mm. Design: Kári við Rættará: Trykteknik: offset. Trykkeri: Cartor Security Printing, Frankrig. Takstgruppe: småbreve indland 0-50 gr

Provisorier 1919 - FDC med miniark

Færøske provisorier fra 1919. Stolebenstemplet.

Udgivelsesdag: 11-01-2019
Varenr .: FFU000119
Værdi: 27,00


DKK 27,00
€3,61

Læg i kurv
-
0
+


Færøske provisorier fra 1919. Stolebenstemplet.

Det er 100 år siden de første provisoriske frimærker blev brugt på Færøerne. Disse provisorier er stadig meget eftertragtede blandt frimærkesamlere. Mangel på frimærker gjorde det i 1919 nødvendigt at overprinte frimærker for at imødekomme efterspørgslen. 

Det var måske skæbnens ironi, at den postale påvirkning af Færøerne (i filatelistisk sammenhæng) – bortset fra den engelske censur – ikke kom før efter første verdenskrigs afslutning. Men måske lige derfor blev situationen undervurderet og rettidig omhu ikke brugt, da den postale myndighed i Danmark besluttede at posttaksten skulle hæves pr. 1. januar 1919. Denne takstændring blev annonceret i Dimmalætting (den største færøske avis på dette tidspunkt), den 14. december 1918, om at den almindelige brevtakst indtil 250 gr – gik fra 5 øre til 7 øre. Det samme var gældende for landsporto for brevkort indtil 250 Gr. – fra 4 øre til 7 øre. (Landsporto for brevkort er fra Færøerne til Danmark) Dette var afgørende for de kommende provisorier, hvor der specielt var 2 øre mærket, som der var mangel på – og her bliver der specielt kigget på 2 / 5 øre overstemplingen, det såkaldte stolebensoverstempel.

 

På posthuset i Tórshavn var de mest betydningsfulde funktionærer postmesteren Rasmus Kristensen Pilgaard (1.06.17-31.10.22), postekspedienten Andreas Ejnar Emil Godskesen Andersen (6.06.17-30.04.20) og postassistent Laurits Diderik Hansen (1.11.18-30.04.25) og senere kontrollør (1.07.31-31.12.46). De var således alle danskere, som havde ansvaret på posthuset på dette tidspunkt.

 

Postmester Pilgaard var opmærksom på faren allerede i december 1918 og telegraferede efter 7 øre mærker fra Danmark – med andre ord, så var det ham allerede på dette tidspunkt klart, at der ville blive mangel på frimærker. Pilgaard blev bedt om at bruge 1 og 2 øre mærker at opfrankere med, fordi 7 øre mærker ikke kom til landet før efter 1. januar 1919. Den 30. december telegraferede Pilgaard igen til Danmark – situationen var uholdbar – frimærkebeholdningen var så at sige tom. Svaret fra Generaldirektoratet kom 1. januar,- at posthuset kunne klippe 4 øre frimærkerne i to og senere også 4 øre korsbånd, når frimærkerne var slut. Da intet blev sagt om hvorledes frimærkerne skulle klippes, var dette også en ny situation. L. D. Hansen, som også var frimærkesamler, kunne dog fortælle, hvordan frimærkerne var blev klippet diagonalt på de Vestindiske øer i 1903. Dette blev så også gjort denne gang.

 

Det svandt dog hurtigt i beholdningen. Og allerede den 10. januar kunne Pilgaard konstatere at selv om de fleste bygder havde en beholdning af frimærker, så var “kassen” i Tórshavn næsten tom. Samme dag blev der sendt telegram til Danmark, hvor situation blev belyst nærmere – kun fem ark med 4 øre mærker var på lager. Svartelegrammet, sendt lørdag, den 11. januar 1919, kl. 16.00 fra Generaldirektoratet lød således: “Surcgares cipher 2 oere on necessary number of 5 oere Stamps – General Postmaster”. Dermed var tilladelse givet til at overstemple 5 øre mærker til 2 øre.

Telegrammet er modtagestemplet på posthuset mandag, 13.1.19. 5-7 F. Det har dog ingen betydning for tidspunktet for afleveringen af telegrammet. Min konklusion er, at en dansk embedsmand i Torshavn har fået telegrammet leveret samme dag, det kom. – dvs. lørdag, den 11.01 om aftenen f.eks. kl. 18.00 i dette tilfælde. Uden tvivl er telegrammet blevet båret ud på Pilgaards privatadresse dvs. på Landavegin, hvor han boede – dette hvis Pilgaard ikke har givet anden besked til Det store Nordiske, da han må have forventet at modtage et betydningsfuldt telegram.

 

Det kan tænkes, at Pilgaard har givet særlige instrukser om aflevering af telegrammet til f. eks vicepostmesteren, da Pilgaard var på tjenesterejse til Tvøroyri, hvor Mortensen var i gang med at sælge Smiril til Føroya Løgting (Færøernes lagting) – og en sådan beslutning kunne få stor betydning for postforbindelsen mellem øerne.

 

På grund af Pilgaards tjenesterejse, blev det den næstkommanderende på posthuset, Godskesen Andersen, der måtte finde en løsning. Han lavede et udkast til hvordan en overstempling kunne laves. (Det er et af disse ”essays”, der er motivet på miniarket, der udkommer den 11. januar 2019) Trykkeriet hos Dimmalætting afviste opgaven – sandsynligvis på grund af tidsnød, men overdrog ham typerne 2, Ø, R og E, der kunne bruges til stempel. Med disse typer fik Godskesen Andersen snedkermesteren Peter Poulsen at tilpasse et skaft af et stoleben, hvorpå typerne blev sat. Således fik vi stolebensstemplet, som blev taget i brug mandag, den 13.1.1919, har Godskesen Andersen flere år senere fortalt. Et ark eller 100 frimærker blev overstemplet ad gangen – men de blev aldrig nogensinde solgt ustemplet fra posthuset! Samlet blev det til 155 ark eller 15.500 frimærker, der blev overstemplet.

 

Så vidt jeg ved, findes der ingen dokumenter, som bekræfter at Godskesen Andersen husker rigtigt, da han senere fortalte at 13.1.1919 var første dato, hvor dette 2/5 øre frimærke blev benyttet. Faktisk findes der mindst en konvolut, som er stemplet søndag, den 12.1.1919 – jeg kan dog ikke sige om den er ægte, dog blev der arbejdet på posthuset om søndagen, den 5.1.1919. Så det er ikke utænkeligt, at der også blev arbejdet om søndagen, den 12.1. – der findes også flere andre konvolutter med andre frimærker, som er stemplet på denne søndag. Dette spørgsmål for lov til at stå åbent her.

 

Den 23.1.1919 kom s/s Botnia til Tórshavn – og med var de frimærker, som Pilgaard have bestilt. Ordren fra Danmark var samtidig at salget af provisorier skulle ophøre. Det holdt også op hvad angår posthuset i Tórshavn. Det var vinter – og det tog flere dage at få de nye frimærker til hver krog af landet – derfor findes disse mærker også stemplet langt senere. Ifølge Ingvard Jacobsen, frimærkesamler og artikelskriver i Norðatlantex – 76, så var disse frimærker frankeringsgyldige frem til den 31. december 1926, selv om det ikke havde haft nogen praktisk betydning.

 

Kigger vi i aviserne fra disse dage, så er der forskelligt af interesse:

 

Allerede i Dimmalætting nr. 5, den 15. januar 1919, ses at interessen for disse frimærker er meget stor. På forsiden af den denne avis ses en stor annonce:

 

“Frimærker købes!

Til højeste Priser købes 5 Øres Frimærker, overstemplede til 2 Ø. I Thorshavn.

Frimærkebørsen, København. ”

Og på side 3 i samme avis er en anden efterlysning underskrevet af Johs Olaus Joensen, Tórshavn

I Tingakrossur nr. 3 (Færøernes på dette tidspunkt næststørste avis) ses den22. januar 1919 denne humoristiske spalte:

Frimærke “epidemi”

“Vores postbud har den seneste tid været travlt beskæftiget med frimærkesamlere, som “spekulerer” i 2-øre – stemplede 5-øre frimærker – da beholdningen af 2 øre mærker for længst er tom. Tidligere var det for det meste drenge, som her hos os beskæftigede sig med denne mærkelige næringsvej, men nu er det granvoksne mænd – en avisredaktør den ivrigste! - kommet med på legen og sender hele bunker af breve på posthuset adresseret til dem selv. De forventer stor gevinst: det siges at et 2 øre stemplet mærke pludselig kan få værdi af 50 kr.! Et morsomt eksempel på denne “frimærkeepidemi” er “præmie-gåden”, som Dimmalætting bruger som lokkemad. Den er så nem, at ethvert barn kan løse den, og præcis derfor kan redaktøren forvente løsninger i hobetal – med 2 øre overstemplede frimærker! Og det er det, det drejer sig om. Men nogle gange bliver disse “spekulanter” snydt. En alvorsmand – ifølge historien – kom en af dagene ind på posthuset med en bunke breve, der alle var adresseret til ham selv! Postmanden lagde et korsbånd omkring bunken, satte et 50 øre frimærke på – og returnerede bunken til manden. Manden både bandede og svovlede! ”

 

Jo, frimærkespekulanter var der i hobetal og i dag er det mange samlere, som ikke tillægger breve med påskriften “P S Johannesen, Vaktarhúsgøta” stor værdi. Alle ved at Petur Sofus Johannesen var storsamler; men mig er fortalt, at P S aldrig kom ind på posthuset for at bede om et særligt stempel. Han lagde altid brevene i postkassen og så var resten op til postvæsenet – og hvis man ser efter, så er hans kuverter af meget forskellige stempelkvalitet. Og så mange er de heller ikke – de gør næppe nogen skade; snarere tværtimod.

 

Álvur Danielsen

 

Kilder:

”Færøernes interimistiske frigørelsesmidler 1919” af Kristian Hopballe og Steffen Riis. 1986.

Ingvard Jacobsen, artikelskriver i Norðatlantex – 76.

Aage Tholl og Rowland King-Farlow dokumenter/ kommunikation 1950 -1970.

Tak til Poul Erik Malmbæk for gennemlæsning.

Telegrammet med ordren om at overstemple 2 / 5 øre kom lørdag den 11.1.1919 – derfor bliver denne dato benyttet, nu Posta udgiver et miniark i forbindelse med 100-års dagen.

 

 

 

 

 

|
Posta
Nyhedsbrev

Posta Nyhedsbrev

Alt om nye udgivelser og det sidste nye indenfor færøsk filateli