H. C. Müller 200 år

H. C. Müller (1818 – 1897)

Der findes mennesker som er så alsidige og deres interesser og livsgerning så omfattende, at man, når de skal beskrives, automatisk kommer til at tænke på den spøjse britiske betegnelse ”Jack of all Trades” i dens oprindelige, positive mening.

Et sådant menneske var den navnkundige H. C. Müller, færøsk embedsmand og politiker, som fra 1843 og til sin død i 1897, virkede som sysselmand i Streymoy syssel – men hvis interesser og alsidige virke omfattede en forbavsende mængde fagområder.  ”Gamle Müller”, som han også blev kaldt, skilte sig ikke ud i mængden fra samtidige landsmænd, hverken af udseende eller væremåde, men var dog usædvanlig belæst, sprogkyndig og orienteret om både færøske forhold og verden udenfor.

Sysselmand

Hans Christopher Müller blev født den 1. september 1818, søn af daværende sysselmand Rasmus Müller fra Tórshavn.  Kun 20 år gammel, blev han i 1839 indsat som sysselfuldmægtig hos sin aldrende far og 4 år senere, i 1843, blev han indsat som sysselmand for Streymoy (embedsmand med politibeføjelse og diverse administrative pligter i distriktet).

Politiker og embedsmand

H. C. Müller blev valgt til det færøske Lagting i flere omgange og var lagtingsmedlem i årene 1852 - 53, 1857 - 58, fra 1863 til 1881 og igen fra 1885 til 1893, sammenlagt 28 år.  Han repræsenterede også Færøerne i den Danske Rigsdag, dels i Rigsdagens Folketing, dels i dens Landsting, fra 1858 til 1886 og igen fra 1887 til 1889, sammenlagt 30 år.

H. C. Müllers politiske tilknytning var det daværende Højre, altså den konservative fløj af det politiske spektrum.  Dette forhindrede ham dog på ingen måde i at være aktiv i det færøske kulturliv og en foregangsmand i den nye færøske identitetsfølelse, som langsomt spirede frem fra midten af 1800 tallet.  Han var en højt respekteret embedsmand, som endog i perioder fungerede som konstitueret Amtmand, landfoged og Sorenskriver (dommer).  Han var af Lagtinget udpeget som bestyrelsesmedlem i den færøske skolekommission og direktør i Færøernes Sparekasse.

Færøernes første Postmester

Omkring 1860 købte H. C. Müller det gamle Lagtingshus i bydelen Gongin, fra 1690'erne, som, siden Lagtinget blev suspenderet i 1816 havde fungeret som domhus.  (Lagtinget blev genetableret i 1852 og fungerede derefter nogenlunde som et amtsråd).  Han byggede den gamle lagtingssal sammen med sit eget hus og brugte den som kontor.  Da ”Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS) i 1866 begyndte at sejle i fast rutefart til Færøerne, blev H. C. Müller deres færøske repræsentant og ”Müllers Kantór”, som det blev kaldt i folkemunde, DFDS ekspedition.

Müllers Kantór blev også Færøernes første posthus, da H. C. Müller i 1869 blev postekspeditør for det Danske Postvæsen.

Naturforskeren

Foruden sine mange sysler som embedsmand, politiker og forretningsagent, havde H. C. Müller stor interesse for naturvidenskab.  Han studerede den færøske flora og fauna, indsamlede og undersøgte planter, fugl og fisk og sendte eksemplarer til forskere i Danmark og England, bl.a. professor Japetus Stenstrup ved Københavns Universitet og professor Chr. F. Lütken på Zoologisk Museum.  Müller brevvekslede også med den kendte Britiske naturalist og ornitolog, oberst H. W. Feilden og sendte ham fugleskind og æg.  Feilden udgav i årene 1872 til 1893, 12 småskrifter om færøske fugle.

Selv udgav H. C. Müller i 1862 afhandlingen ”Færöernes Fuglefauna – med Bemærkninger om Fuglefangsten” med beskrivelse af 124 fuglearter, hvoraf 24 ikke før var beskrevet som færøske fugle.  I 1869 blev den bragt på tysk i Journal f. Ornithologie, med forord af F. Droste.

I 1883 kom ”Whale-Fishing in the Faroe Isles”, som var blevet forfattet til ”International Fisheries Exhibition” in Edinburgh 1882.  Dette skrift blev belønnet med en medalje fra udstillerne.

I 1884 kom ”Oplysninger om Grindefangsten paa Færöerne.”  Videnskabelig Meddelelse. Naturhistorisk Forening. f. 1883 Kjöbenhavn.

Samme år kom også ”Oplysninger om Döglingefangsten paa Færöerne.”  Samme udgiver som ovenstående.

I 1901 bragte K. Andersen, ”Sysselmand H. C. Müller's haandskrevne Optegnelser om Færöernes Fugle; i Uddrag. ”  Samme udgiver som ovenstående.

Ud over det udgivne materiale lå der et manuskript med titlen ”Færøernes Fiskefauna” efter H. C. Müller, som blev offentliggjort af J. S. Joensen i Fróðskaparrit 14 i 1965.

Den lærde mand med den jævne adfærd

Da H. C. Müller i sin egenskab af sysselmand, kom ud for at modtage den ny anløbne ekspeditionsyacht ”Maria”, var hans første spørgsmål, på perfekt engelsk, om de havde nyt fra den store krig.  Dette synes at være et godt situationsbillede af Müller, som var levende interesseret i alt der foregik ude i den store verden.  Sprogkyndig og med forbindelser med førende personligheder indenfor videnskab, finans og politik.

Det uanset evnerne at begå sig på de bonede gulve, var H. C. Müller også den jævne mands lige.  Lad os afslutte med et par uddrag af nekrologen som avisen Føringatíðindi bragte den 6. januar 1898:

”Selv om han således blev hædret af både konge og folk, forblev han altid den samme venlige mand, som ikke syntes at kende til hovmod andet end af navn. Ingen kunne mærke på ham, at han i en menneskealder havde færdedes mellem de mest magtfulde mænd i kongeriget – han talte lige så venligt til den mest arme stakkel, som til sine ligemænd.  Mangen en fattig mand har kun godt at sige om ham – og mangen en velstillet er ham tak skyldig, fordi han mere end gerne støttede den som stræbede fremad....

… Få kunne som den gamle holde orden på grindefangsten.  Grindemændene lystrede ham gerne, fordi de af erfaring vidste, at det den gamle sagde, skulle udføres, det var bedst for alle parter.”

I sandhed en bemærkelsesværdig mand, gamle Müller.

Anker Eli Petersen