Varenr . | Vørunavn | Eind | Mynd | Prísur v/MVG |
---|
Færøske provisorier fra 1919. Stolebenstemplet.
Udgivelsesdag: 11-01-2019
Varenr .: FFT000119
Værdi: 22,00
Færøske provisorier fra 1919. Stolebenstemplet.
Det er 100 år siden de første provisoriske frimærker blev
brugt på Færøerne. Disse provisorier er stadig meget eftertragtede blandt
frimærkesamlere. Mangel på frimærker gjorde det i 1919 nødvendigt at overprinte
frimærker for at imødekomme efterspørgslen.
Det var måske skæbnens
ironi, at den postale påvirkning af Færøerne (i filatelistisk sammenhæng) –
bortset fra den engelske censur – ikke kom før efter første verdenskrigs
afslutning. Men måske lige derfor blev situationen undervurderet og rettidig
omhu ikke brugt, da den postale myndighed i Danmark besluttede at posttaksten
skulle hæves pr. 1. januar 1919. Denne takstændring blev annonceret i
Dimmalætting (den største færøske avis på dette tidspunkt), den 14. december
1918, om at den almindelige brevtakst indtil 250 gr – gik fra 5 øre til 7 øre. Det
samme var gældende for landsporto for brevkort indtil 250 Gr. – fra 4
øre til 7 øre. (Landsporto for brevkort er fra Færøerne til Danmark) Dette var afgørende for de kommende
provisorier, hvor der specielt var 2 øre mærket, som der var mangel på – og her
bliver der specielt kigget på 2 / 5 øre overstemplingen, det såkaldte
stolebensoverstempel.
På posthuset i Tórshavn
var de mest betydningsfulde funktionærer postmesteren Rasmus Kristensen
Pilgaard (1.06.17-31.10.22), postekspedienten Andreas Ejnar Emil Godskesen
Andersen (6.06.17-30.04.20) og postassistent Laurits Diderik Hansen
(1.11.18-30.04.25) og senere kontrollør (1.07.31-31.12.46). De var således alle
danskere, som havde ansvaret på posthuset på dette tidspunkt.
Postmester
Pilgaard var opmærksom på faren allerede i december 1918 og telegraferede efter
7 øre mærker fra Danmark – med andre ord, så var det ham allerede på dette
tidspunkt klart, at der ville blive mangel på frimærker. Pilgaard blev bedt om
at bruge 1 og 2 øre mærker at opfrankere med, fordi 7 øre mærker ikke kom til
landet før efter 1. januar 1919. Den 30. december telegraferede Pilgaard igen
til Danmark – situationen var uholdbar – frimærkebeholdningen var så at sige
tom. Svaret fra Generaldirektoratet kom 1. januar,- at posthuset kunne klippe 4
øre frimærkerne i to og senere også 4 øre korsbånd, når frimærkerne var slut.
Da intet blev sagt om hvorledes frimærkerne skulle klippes, var dette også en
ny situation. L. D. Hansen, som også var frimærkesamler, kunne dog fortælle,
hvordan frimærkerne var blev klippet diagonalt på de Vestindiske øer i 1903.
Dette blev så også gjort denne gang.
Det svandt dog
hurtigt i beholdningen. Og allerede den 10. januar kunne Pilgaard konstatere at
selv om de fleste bygder havde en beholdning af frimærker, så var “kassen” i
Tórshavn næsten tom. Samme dag blev der sendt telegram til Danmark, hvor
situation blev belyst nærmere – kun fem ark med 4 øre mærker var på lager.
Svartelegrammet, sendt lørdag, den 11. januar 1919, kl. 16.00 fra
Generaldirektoratet lød således: “Surcgares cipher 2 oere on necessary number
of 5 oere Stamps – General Postmaster”. Dermed var tilladelse givet til at
overstemple 5 øre mærker til 2 øre.
Telegrammet er
modtagestemplet på posthuset mandag, 13.1.19. 5-7 F. Det har dog ingen betydning for
tidspunktet for afleveringen af telegrammet. Min konklusion er, at en dansk
embedsmand i Torshavn har fået telegrammet leveret samme dag, det kom. – dvs. lørdag,
den 11.01 om aftenen f.eks. kl. 18.00 i dette tilfælde. Uden tvivl er
telegrammet blevet båret ud på Pilgaards privatadresse dvs. på Landavegin, hvor
han boede – dette hvis Pilgaard ikke har givet anden besked til Det store
Nordiske, da han må have forventet at modtage et betydningsfuldt telegram.
Det kan tænkes,
at Pilgaard har givet særlige instrukser om aflevering af telegrammet til f.
eks vicepostmesteren, da Pilgaard var på tjenesterejse til Tvøroyri, hvor
Mortensen var i gang med at sælge Smiril til Føroya Løgting (Færøernes lagting)
– og en sådan beslutning kunne få stor betydning for postforbindelsen mellem
øerne.
På grund af Pilgaards
tjenesterejse, blev det den næstkommanderende på posthuset, Godskesen Andersen,
der måtte finde en løsning. Han lavede et udkast til hvordan en overstempling
kunne laves. (Det er et af disse ”essays”, der er motivet på miniarket, der
udkommer den 11. januar 2019) Trykkeriet hos Dimmalætting afviste opgaven –
sandsynligvis på grund af tidsnød, men overdrog ham typerne 2, Ø, R og E, der
kunne bruges til stempel. Med disse typer fik Godskesen Andersen
snedkermesteren Peter Poulsen at tilpasse et skaft af et stoleben, hvorpå
typerne blev sat. Således fik vi stolebensstemplet, som blev taget i brug
mandag, den 13.1.1919, har Godskesen Andersen flere år senere fortalt. Et ark
eller 100 frimærker blev overstemplet ad gangen – men de blev aldrig nogensinde
solgt ustemplet fra posthuset! Samlet blev det til 155 ark eller 15.500
frimærker, der blev overstemplet.
Så vidt jeg ved,
findes der ingen dokumenter, som bekræfter at Godskesen Andersen husker
rigtigt, da han senere fortalte at 13.1.1919 var første dato, hvor dette 2/5
øre frimærke blev benyttet. Faktisk findes der mindst en konvolut, som er
stemplet søndag, den 12.1.1919 – jeg kan dog ikke sige om den er ægte, dog blev
der arbejdet på posthuset om søndagen, den 5.1.1919. Så det er ikke utænkeligt,
at der også blev arbejdet om søndagen, den 12.1. – der findes også flere andre
konvolutter med andre frimærker, som er stemplet på denne søndag. Dette
spørgsmål for lov til at stå åbent her.
Den 23.1.1919 kom
s/s Botnia til Tórshavn – og med var de frimærker, som Pilgaard have bestilt.
Ordren fra Danmark var samtidig at salget af provisorier skulle ophøre. Det
holdt også op hvad angår posthuset i Tórshavn. Det var vinter – og det tog
flere dage at få de nye frimærker til hver krog af landet – derfor findes disse
mærker også stemplet langt senere. Ifølge Ingvard Jacobsen, frimærkesamler og
artikelskriver i Norðatlantex – 76, så var disse frimærker frankeringsgyldige
frem til den 31. december 1926, selv om det ikke havde haft nogen praktisk
betydning.
Kigger vi i aviserne
fra disse dage, så er der forskelligt af interesse:
Allerede i
Dimmalætting nr. 5, den 15. januar 1919, ses at interessen for disse frimærker
er meget stor. På forsiden af den denne avis ses en stor annonce:
“Frimærker købes!
Til højeste
Priser købes 5 Øres Frimærker, overstemplede til 2 Ø. I Thorshavn.
Frimærkebørsen, København.
”
Og på side 3 i samme avis er en anden efterlysning underskrevet af Johs Olaus Joensen, Tórshavn
I Tingakrossur nr. 3 (Færøernes på dette tidspunkt næststørste avis) ses den22. januar 1919 denne humoristiske spalte:
Frimærke
“epidemi”
“Vores postbud
har den seneste tid været travlt beskæftiget med frimærkesamlere, som
“spekulerer” i 2-øre – stemplede 5-øre frimærker – da beholdningen af 2 øre
mærker for længst er tom. Tidligere var det for det meste drenge, som her hos
os beskæftigede sig med denne mærkelige næringsvej, men nu er det granvoksne
mænd – en avisredaktør den ivrigste! - kommet med på legen og sender hele
bunker af breve på posthuset adresseret til dem selv. De forventer stor
gevinst: det siges at et 2 øre stemplet mærke pludselig kan få værdi af 50 kr.!
Et morsomt eksempel på denne “frimærkeepidemi” er “præmie-gåden”, som
Dimmalætting bruger som lokkemad. Den er så nem, at ethvert barn kan løse den,
og præcis derfor kan redaktøren forvente løsninger i hobetal – med 2 øre
overstemplede frimærker! Og det er det, det drejer sig om. Men nogle gange
bliver disse “spekulanter” snydt. En alvorsmand – ifølge historien – kom en af
dagene ind på posthuset med en bunke breve, der alle var adresseret til ham
selv! Postmanden lagde et korsbånd omkring bunken, satte et 50 øre frimærke på
– og returnerede bunken til manden. Manden både bandede og svovlede! ”
Jo,
frimærkespekulanter var der i hobetal og i dag er det mange samlere, som ikke tillægger
breve med påskriften “P S Johannesen, Vaktarhúsgøta” stor værdi. Alle ved at
Petur Sofus Johannesen var storsamler; men mig er fortalt, at P S aldrig kom
ind på posthuset for at bede om et særligt stempel. Han lagde altid brevene i
postkassen og så var resten op til postvæsenet – og hvis man ser efter, så er
hans kuverter af meget forskellige stempelkvalitet. Og så mange er de heller
ikke – de gør næppe nogen skade; snarere tværtimod.
Álvur Danielsen
Kilder:
”Færøernes
interimistiske frigørelsesmidler 1919” af Kristian Hopballe og Steffen Riis.
1986.
Ingvard Jacobsen,
artikelskriver i Norðatlantex – 76.
Aage Tholl og
Rowland King-Farlow dokumenter/ kommunikation 1950 -1970.
Tak til Poul Erik Malmbæk for gennemlæsning.
Telegrammet med
ordren om at overstemple 2 / 5 øre kom lørdag den 11.1.1919 – derfor bliver
denne dato benyttet, nu Posta udgiver et miniark i forbindelse med 100-års
dagen.